Trilliums behandlinger og anskuelser er altid helhedsorienterede, lige fra behandling af skaden, at finde årsagen og til at forebygge at skaden opstår igen.
Trilliums behandlinger og anskuelser er altid helhedsorienterede, lige fra behandling af skaden, at finde årsagen og til at forebygge at skaden opstår igen.
Fysioterapi |
- professionel behandling i hjertet af Aalborg
Kort fortalt, er fysioterapi behandling af bevægeapparatet
Fysioterapi retter sig primært mod de dele af kroppen, der bruges når vi bevæger os, det vil sige muskler, led, nervesystemet, kredsløbet og vejrtrækningen. Ved fysioterapi kan man genoptræne tabt funktion og få et bedre fysisk velvære.
Vi behandler både fysiske skader samt skavanker i kroppens muskulatur. Behandlingen kan bestå i både massage, der lindrer smerterne, manuel terapi og i styrke- eller bevægelsestræning.
I vores behandling arbejder vi sammen med dig på flere fronter for at sætte en strategi for dit behandlingsforløb. De forhold vi ser på ved et fysioterapeutisk forløb er:
• din krop stærke og svage sider
• dine livs- og arbejdsbetingelser
• din bevidsthed om, hvordan disse betingelser påvirker din krop og helbred
I ethvert fysioterapeutisk arbejde indgår der elementer af både forebyggelse og behandling. Viden om hvordan disse to dele hænger sammen, er essentiel i fysioterapi. I behandlingen af en patient, der f.eks. har rygsmerter, vil vores fysioterapeut søge at fjerne smerterne, men også gøre patienten bevidst om de faktorer, der kan have fremkaldt smerterne, og rådgive om, hvordan de kan forebygges.
Vores fysioterapeuter kan bla. hjælpe med
• Sports- og arbejdsskader
• Rygproblemer
• Skader efter en ulykke
• Holdningsproblematikker
• Overbelastningsskader
• Forstuvninger
• Tennisalbue og muskelskader
• Genoptræning efter sygdom eller operation
• Bindevævssygdomme
Kort sagt, kan vores fysioterapeuter hjælpe ved bred vifte af gener og lidelser.
Vores fysioterapeuter behandler altid med det udgangspunkt at finde årsagen til problemet. Til en fysioterapeutisk behandling vil din behandler derfor både arbejde med selve genen, og rådgive om, hvordan du kan forebygge, at genen bliver værre eller kommer igen.
VIL DU VIDE MERE OM TRILLIUMS FYSIOTERAPI?
Kontakt os og hør om mulighederne for at afhjælpe dine smerter og problemer.